AKTUELLE REJSER


Foråret 2025 i farverige, italienske haver og parker.
Vi kan nu igen udbyde en pragtfuld haverejse til Italien.   Fascinerende haver i Norditalien f....

Sommerhøjskole med Thomas Harder og Nils Arne Sørensen 2025
      Store oplevelser i Alto Adige – Norditalien   21....

17-24 maj. 2025: Bridge Golf og eller Sprog
    NYT NU OGSÅ MED MULIGHED SPROGKURSUS - HER   Lørdag 1....

Maj/juni '25: Valg mellem akvarel, sprog, madkurser og vandring.
      Også i 2025 arrangerer vi vores 'signatur-rejse': til perlen San Pie....

Italienske uger - Århus - 2024
Se mere på Foreningen Società Dante Alighieri's hjemmeside på dette LINK Læs ....

Efterår i Italien, Uge 40: Valg mellem sprog, madkurser, maling/akvarel og vandring i naturparken
  Direkte fly fra Kastrup,  -og  mulighed fra Billund*     Efterår i....

Uge 41/42, 2025: KOKKESKOLE, AKVAREL ,SPROGSKOLE eller VANDRING I NATURPARKEN
  7. - 14. oktober 2025 Direkte fly Kastrup - Bologna NYT – men n....

17-24 maj. 2025: Sprogkursus ved Adriaterhavet!
  NYT NU OGSÅ MED MULIGHED SPROGKURSUS   Lørdag 17. maj - lørda....

Rom november 2024: Rom til alle tider.
    ”Rom for viderekomne"  -men begyndere kan også være med!   ....
    
 

Maj/juni '25: Valg mellem akvarel, sprog, madkurser og vandring.

AKTIVT OG SKØNT FORÅR I EMILIA ROMAGNA

 

 

 

Også i 2025 arrangerer vi vores 'signatur-rejse': til perlen San Piero in Bagno/Bagno di Romagna.

 

Direkte fly Kastrup - Bologna

NYT – men nu også muligt selv at købe fly fra/til BILLUND*

 

Som vanligt vil der være valg mellem den efterspurgte kurser: SPROG, MADKURSER, VANDRINGER og AKVAREL:

NYT: I år er det endelig lykkedes os at lokke den dygtige og erfarne akvarellærer Henrik Marxen med til Italien.

Henrik Marxen har tidligere i mange år rejst og arrangeret akvarelkurser i Grækenland.

 

Forår i Italien med valg mellem sprog, madkurser, maling/akvarel og naturvandringer

31. maj - 7. juni, 2025

 

Akvarelkursus med Henrik Marxen

Madkurser på restauranter og hjemme ved la mamma 

Intensive sprogkurser

Vandringer i Naturparken med Davide Prati, se LINK

-masser af fælles udflugter

 

I samarbejde med Foreningen Dante Alighieri arrangerer Italien Information service (IIS AS) en skøn og aktiv rejse for alle interesserede. Det er en enestående mulighed for at forene ferie med et aktivt ophold i San Piero in Bagno, midt i Italiens grønne hjerte på grænsen mellem Emilia Romagna, Toscana, og le Marche, i det område som hedder Tosco-Romagnolo og som var en del af Toscana ind til 1923.

 

 

Tilmelding og betaling af depositum via dette LINK 

Husk at have Dankort og gyldigt pas klar.

NB: Vores billetbureau har hævet billetgebyret gevaldigt til nu kr 375.- men ved tilmelding senest 1. februar '25 kan du spare gebyret ved på næstsidste side i betaling/bestilling at indtaste denne rabatkode: GEBYR, så falder prisen med kr 375,- 

 

 

 

Vi har valgt at rejse i den første uger af juni, hvor vejret plejer at være rigtigt godt, mildt og ikke for varmt.

 

På rejsen kan man opleve det rigtige, uspolerede Italien, med kvalitet og gæstfrihed som i de gode dage i 1960’erne. Vi bliver en del af hverdagslivet.

 

Der kommer ingen andre udenlandske turister: Italien Information Service er det eneste rejsebureau i verden, som arrangerer rejser med ophold i San Piero. Alle tidligere deltagere er faldet for byen og ikke mindst for dens imødekommende indbyggere.

 

Rejseleder:

Ib Larsen, Direktør Italien Information Service A/S (IIS). Presidente Società Dante Alighieri, Console Onorario

 

San Piero in Bagno

San Piero in Bagno og Bagno di Romagna er to dele af samme by, to perler på én snor, og er én og samme kommune: Bagno di Romagna er den ”fine” del af kommunen med ca. 800 indbyggere og med de flotte kurbadehoteller og med de mange italienske turister. San Piero (ca. 3.000 indbyggere) er der, hvor de lokale (og vi) faktisk bor, lever og arbejder og hvor der er folkeligt og liv om aftenen; altså det ”rigtige” og helt uspolerede Italien.

 

Rammeprogram:

 

Valg mellem fire ’linjer’ – og dertil mange fælles udflugter.

 

MALE/TEGNE-AKVARELSKOLEN: Det er endelig lykkedes os at lokke den erfarne og meget dygtige billedkunstner og akvarellærer Henrik Marxen med til Italien. 

 

Lidt om Henrik Marxen:

Henrik Marxen er tidligere lektor i billedkunst. 

 Jeg har undervist i billedkunst i læreruddannelsen i Odense i over 25 år.

Medlem af Fyns Grafiske Værksted

I de sidste 15 år har jeg hvert år i to – tre uger rejst i Middelhavsområdet – primært Grækenland og malet akvareller. Jeg har udstillet på øerne Leros, Patmos og Hydra. Det særlige ved at male i Middelhavsområdet er det gode lys, varmen, som gør at akvarellen tørrer hurtigt og de mange pittoreske motiver,

 Udstillinger

 2013 Art in school, International Exhibition, Lakki, Leros, Greece

2014 Haarby, Denmark

2015 Cultural Center of Hora, Patmos Trust, Patmos, Greece

2017 Cultural Center of Hora, Patmos Trust, Patmos, Greece

2018 Undervaerket, Randers, Denmark

2019 Cultural Center of Hora, Patmos Trust, Patmos, Greece

2020 Galleri 2132, Jebjerg, Denmark

2021 Cultural Center of Hora, Patmos Trust, Patmos, Greece

2021 Pinseudstilling, Trappergården, Trapholt, Kolding

2022 Pinseudstilling, Trappergården, Trapholt, Kolding

2023 Gallery My Crown ArtCollection, Hydra, Greece

2024 Pinseudstilling, Trappergården, Trapholt, Kolding

2024 Gallery My Crown Art Collection, Hydra, Greece

 

www.henrikmarxen.dk

Instagram: henrik_marxen

Facebook Henrik Marxen

 

Vandring/trekking med Davide Prati, se LINK

Se de fantastiske og smukke, ukendte steder som blot venter på dig på vores vandrerejser.  Se LINK

 

MADLAVNINGSKURSUS: Vi har fået en aftale med byens meget forskellige restauranter og hvert sted laver vi husets specialiteter: Traditionel, italiensk mad sammen med kokken. Vi kommer bl.a. på: Osteria del Teatro, hvor Carmen og Bruno har indrettet et virkelig hyggeligt madsted, og her kommer vi til at lave bl.a. ost og andre retter, som de altid er blevet lavet. Vi har også fået en aftale med den ”røde” arbejderrestaurant, dér hvor arbejderne kommer – og selvfølgelig hedder denne restaurant Primo Maggio (= Den 1. maj!) og her står værten Sauro og tager mod gæsterne, mens hans søster, mor og mormor arbejder i køkkenet og laver mad nøjagtigt, som de altid har gjort. Vi skal også på den meget besøgte restaurant il Giardino, som er smagfuldt indrettet af de to søstre, som ejer den og som begge står i køkkenet og laver mad med enestående stil og smag. Vi kommer i et privat hjem og laver mad med - og som - vores mamma altid har gjort. 

 

SPROGSKOLEN: hvor vi sammen med lærere fra den lokale sprogskole for udlændinge tilbyder intensiv undervisning på 6 niveau'er alt efter kursisternes udgangspunkt og behov.  www.scuolapalazzomalvisi.com.

Deltagelse forudsætter altså ikke nødvendigvis kendskab til italiensk. Der er kurser for nybegyndere, viderekomne og meget øvede. Undervisningen vil foregå på selve sprogskolen Palazzo Malvisi i Bagno di Romagna.
For sprogskoleeleverne vil der blive rig lejlighed for både at lære og praktisere italiensk. Maks. 3-6 elever på hvert hold. Mindst 20 timers sprogundervisning og mulighed fore at høre og tale meget italiensk ude i byen, samt deltagelse i meget af det øvrige program. Mulighed for tilkøb af yderligere seks sprogtimer.  Stadig flere pladser

 

Fællesudflugter:

 

Udover undervisningen vil der være mange fælles aktiviteter og udflugter og foredrag for alle deltagerne.

 

Indholdet i rejsen vil være meget varieret og i løbet af ugen bliver der flere udflugter, bl.a. til 'Dante-byen' med Dantes grav: Ravenna med de pragtfulde mosaikker!

Alle interesserede kan komme på trøffeljagt i bjergene.

 

Vi vil blive modtaget på byens rådhus – og der vil blive mulighed for at deltage i byens dagligliv.

 

Vores gæster kan glæde sig til en unik oplevelse med natur, kultur og god mad – man bliver helt sikkert et bedre (og gladere og tungere) menneske af at deltage. Antallet af pladser er begrænset, og vi har allerede mange forhåndstilmeldinger.

 

Et detaljeret program for de enkelte dage vil foreligge ved ankomsten, da det kan variere lidt på grund af vejret; men vi kan garantere et tæt program hver dag!

Praktiske oplysninger:

 

TILMELDING og betaling af depositum via dette LINK 

 

FLYTIDER:

 

Direkte fly fra Kastrup – Bologna T/R
Lørdag den 31. maj kl. 12.35 fra Kastrup med ankomst Bologna 14.55  og derfra fælles transfer  til vores hotel i San Piero in Bagno til indkvartering og skøn aftensmad.

 

Lørdag den 7. juni kl. 15.15 fra Bologna med ankomst Kastrup kl. 17.25

Vi har valgt et direkte fly, uden mellemlandinger, og således at også jyder og fynboer mv kan komme ud og hjem på rimeligt menneskelige og endog nå at bestille billige Orange Billetter med DSB. Hver gæst kan medbringe en kuffert på 20 kg samt en mindre håndtaske.

 

 

* NYT  også muligt selv at købe fly fra/til BILLUND:

 

Vi tilbyder rabat til de rejsende, som måtte foretrække selv at købe flyrejsen fra/til Billund:

KLM den 31. maj fra Billund kl. 11.50 til Amsterdam og med 1time og 40 minutter til flyskifte og med ankomst Bologna kl. 16.35.

 

KLM 7. juni fra Bologna kl. 17.25 til Amsterdam og med to timer til flyskifte og med ankomst Billund kl. 22.45

 

Vi tilbyder til gengæld gratis bustransfer fra Bologna lufthavn til/fra hotellet i San Piero og kun til ovenstående fly.

 

IIS har ikke ansvar for flyrejserne med KLM fra fra/til Billund. Der er god tid i Amsterdam, så der vil normalt ikke være risici for forsinkelser.

 

Hvis du selv vil købe flybillet til disse tider med KLM; Ved tilmeldingen under ”Valg fa Lufthavn”, så vælger du blot ”Har selv KLM-billet Billund” – og på næstsidste side i tilmeldingen skriver du denne rabatkode: KLMBILLUND, så falder din pris med kr. 2.000, -  Rabatten gælder kun til de angivne KLM-fly, som vi til gengæld tilbyder omkostningsfri transfers til/fra hotellet.

 

Det er i øvrigt som altid muligt også selv og frit at arrangere sin rejse til/fra hotellet. Mange er måske i forvejen i Italien og lader opholdet indgå i et længere ophold i Italien. Nogen vil måske foretrække selv at arrangere rejsen med tog – lige som du ønsker. Hvis du selv vil arrangere din rejse til/fra Hotellet, vælger du blot ”Intet fly, kommer selv til/fra Hotellet” og på næstsidste side indtaster du denne rabatkode: NULFLY, så falder din pris med kr. 2.000,-  

 

LOGI:
Vi får 8 dage i San Piero in Bagno. Der er stadig ledige pladser i lejligheder med eget bad, hvor man enten bor alene eller et par kan dele lejligheden.



PRIS per person i dobbeltværelse kr. 11.980 for et godt 60’er hotel med fuldpension, transfers i Italien og udflugter – Kort sagt næsten  ALT er inkluderet i denne enestående rejse. Der er et begrænset antal eneværelser på selve hotellet. Tillæg for enkeltværelse: 1.500 kr. * (Se også nedenstående information om single-rabat og rabat ved at dele værelse i lejlighed).

 

Med alle de mange fælles måltider er turen meget oplagt også for ene-rejsende.*

 

*Vi kan også tilbyde en enestående single-rabat: Spar enkeltværelsestillægget: indlogering på enkeltværelse i lejlighed, hvor man så deler badeværelse med et par andre rejsedeltagere. Lejlighederne ligger 100-200 meter fra hotellet og alle måltider vil naturligvis være på hotellet.

Prisen fremgår ved valget af logi.

 

I prisen er inkluderet:

 

•     Flytransport non stop, Kastrup-Bologna T/R inkl. lufthavnsskatter, en mindre håndbagage og 20 kg. kuffert

•     Transfer lufthavn - hotel t/r i Italien

•     7 nætter på dobbeltværelse på Hotel Bologna i San Piero in Bagno

•     Fuldpension, inkl. ¼ husets vino

•     Udflugter 

•     Entréer til alle de arrangementer og seværdigheder, der er fælles arrangementer

Alt er inkluderet. Kun betalingen for det valgte kursus koster ekstra. Den endelige pris fremgår tydeligt inden betalingen.

I forbindelse med tilmeldingen betales et ikke-refunderbart depositum på kr. 3.000. Restbeløbet opkræves automatisk cirka 6 uger før afrejsen.

RABAT; NB: Vores billetbureau har i år hævet billetgebyret til kr. 375.- Men ved bestilling senest den 1. februar 2025 , slipper man for billetgebyret således: På næstsidste side i bestilling/betaling indtastes denne rabatkode: GEBYR

 

Så falder prisen med kr. 375,-

 

Tilmelding og betaling af depositum via dette LINK

Husk at have Dankort og gyldigt pas klar.

 

 

 

Afbestillingsregler:

 

Ved framelding tidligere end 6 uger før rejsen refunderes 50% af rejsen, ved 4 uger før rejsen tilbagebetales det indbetalte beløb kun, hvis rejsen sælges til anden side, og i begge tilfælde altid med fradrag af kr. 1000 udover depositum. Vi anbefaler derfor, at man tegner en Afbestillingsforsikring. Gennem IIS tilbydes Danmarks bedste og billigste forsikring, der dækker på vanlige vilkår: ved pludselig opstået og alvorlig, lægedokumenteret sygdom hos deltager eller hos dennes nærmeste familie. Tjek først, om du allerede er dækket på anden vis.

NB: Såfremt Udenrigsministeriets rejsevejledninger skulle fraråde denne rejse til destinationen, så refunderes hele det indbetalte beløb uden besvær!

NB: Fra januar 2008 dækker Det Gule Kort ikke længere hjemtransport ved sygdom; men det det gør ’vores’ forsikring. Så HUSK at tegne både en AFBESTILLINGS- og en FERIEREJSEFORSIKRING!

 

GDPR-nyt

På sidste side i tilmeldingen, har du mulighed for aktivt at angive, om vi må udforme en deltagerliste med følgende information: Navn, postnummer, by og e-mail-adresse. Vi vil aldrig opgive vejnavn og heller ikke telefonnummer.

Listen sendes kun til de øvrige deltagere, må ikke deles med 3. part og skal i øvrigt destrueres ved hjemkomsten fra en rejse. En deltagerliste giver mulighed fx for at aftale fælles kørsel til lufthavn og andre, hyggelige fordele.

Det er helt frit, om man vil stå på listen eller ikke.

 

Nærmere oplysninger Ib Larsen, bedst via e-mail  ib@iis.dk. (Tlf 8626 1666)

 

Italien Information Service as optræder kun som agent for de medvirkende flyselskaber, og det er alene disse, der har ansvar for flyrejsens korrekte gennemførelse.

 

 

Portræt af toscansk landskab
 
 
Markedsdag i San Piero
Markedsdag foran hotel Bologna med helt, helt uundværlige maskiner!
 
Madkursus hjemme hos Cesare Spighi
Den smukke Corzano-kirke
Henrik Marxen, Akvarel
Den centrale plads i San Piero en markedsdag



-   Tranebærkæret 9   -   DK-8220 Brabrand   -  Tel (+45) 8626 1666  -  Fax (+45) 8626 2227  -  italien@iis.dk